Vold og krænkende handlinger

I Region Midtjylland er vold og krænkende handlinger herunder mobning, chikane og sexisme uacceptabel optræden, og det er uacceptabelt, hvis ansatte bliver udsat for krænkende handlinger i relation til deres job.

Krænkende handlinger hænger ofte sammen med et belastet psykosocialt arbejdsmiljø, eller en uhensigtsmæssig kultur i arbejdsfællesskabet. Derfor kan det være vigtigt, at forebyggelse og håndtering af krænkende handlinger omfatter arbejdsmiljø og kultur i afdelingen og ikke alene sættes ind på de involverede personers adfærd.

Læs mere

Du kan læse mere om Region Midtjyllands politik om vold og krænkende handlinger.

Beredskabstelefonen – her kan du få hjælp

Kontakt først og fremmest din nærmeste leder eller tillidsrepræsentant, hvis du er udsat for vold eller krænkende handlinger. Hvis dette ikke er en mulighed, kan du få uvildig hjælp fra Beredskabstelefonen. Din henvendelse er anonym og dine oplysninger vil ikke blive registreret eller videregivet.

Kontakt Beredskabstelefonen på telefon 7841 0823. Telefonen er åben alle hverdage kl. 8-14 med henblik på at lave aftaler om eventuel konsulenthjælp fra Koncern HR, Udvikling.